WARATAH PARK - AUSTRALIAN WILD LIFE     
                                                                        (scroll for photos) 
Besøget til Waratah Dyrepark udenfor Sydney var en pragtfuld oplevelse. Vi kom sidst på eftermiddagen og der var meget få besøgende i parken, så vi havde det næsten for os selv. Kænguruerne gik frit rundt på en stor indhegnet mark og man kunne gå rundt imellem dem. Vi købte foder til dem i parken og jeg havde the time of my life mens jeg fodrede kænguruer i lange baner! De var meget stille og fredelige, tog foderet varsomt fra min hånd og så ud til at nyde at blive kløet bag øret!
Der var stor forskel på deres størrelse, og en enkelt stor grå han blev lidt ivrig og ville tage hele posen med foder fra mig med forpoterne, blev viklet ind i min halskæde og var svær at få reddet ud igen! En kængurumor med sin lille unge kom også hen for at spise. Ungen løb rundt og legede med Yvonnes nederdel der flagrede i vinden, inden den hoppede op i sin mors mavepose igen med sine lange bagben hængende ud af posen! Efter kænguruerne var det tid til at møde koalaerne. Vi kom netop til spisetid og var de eneste besøgende i koalaindhegningen. De sad mageligt til rette i lave træer med deres små tykke rumper klemt inde mellem to grene og gumlede eucalyptusblade none stop, uden at tage den mindste notits af os lige meget hvor meget vi gnubbede dem på ryggen, fotograferede dem eller optog dem på video. Nogle utroligt magelige størrelser! Og overraskende bløde at røre ved. Da eucalyptusblade i virkeligheden indeholder meget lidt næring er koalaen nød til at spise store mængder for at få sine behov dækket. Vi hilste også på de store emu-strudse som fik lidt af foderet men dem kunne jeg altså ikke li'. Og på de smukke men frække papegøjer som sad i et kæmpebur og sagde "Hello" hele tiden til alle der kom forbi.
                                                                                     
The visit to the Waratah park outside of Sydney was wonderful. We arrived mid afternoon and there were very few people in the park so we had it almost to ourselves. The kangaroos were running free in a big field and you could walk around among them. We bought them food in the park and I spent the time of my life feeding kangaroos! They were very gentle and quiet animals, picking up the food carefully from my hand, and seemed to enjoy being cuddled. There were many different sizes and one big grey kangaroo got a bit excited and tried to snatch the whole bag of food from me, getting his paws jangled up in my necklace and having a hell of a time trying to get out again! A kangaroo mum with her baby Joey also came for at bite to eat. The Joey jumped around playing with Yvonne's skirt that was moving in the wind, before it jumped back into his mother's tummybag with his long legs hanging out! After the kangaroos it was time to meet the koalas. We arrived just in time for dinner and were the only people in the koala cottage. They were sitting comfortably in short trees with their cute little bums squeezed in between two twigs, chewing eucalyptus leaves none stop without taking any notice of us despite the fact that we were rubbing their backs and taking fotos and video of them. A very comfy little fellow indeed! And ever so soft to touch. As the leaves of the eucalyptus tree holds very little nutrition they need large amounts daily to cover their needs. We also saw the large Emus and gave them some food but there were quite intimidating and really not my thing. Last but not least we saw all the parrots sitting in a huge cage yelling "Hello" to everybody over and over again.
                                                                                       
La visita al Parque Waratah en las afueras de Sydney fue genial. Llegamos a media tarde y quedaba poca gente en el parque, así que lo tuvimos casi para nosotros solos. Los canguros corrían libres en un gran campo y podías pasearte entre ellos. Les compramos comida y me pasé un rato increible dándoles de comer! Son animales muy tranquilos que cogían delicadamente la comida de mi mano, miestras yo aprovechaba para rascarles la oreja y acariciarles, lo cual parecían disfrutar.
    Había canguros de muchos tamaños, y uno grande de color gris se emocionó un poco y quiso quitarme toda la bolsa de comida. Se enganchó en mi cadenita del cuello con las patas delanteras y pasamos un buen rato hasta desenrededarnos! 
Una mamá canguro con su bebé también vino a comer. El pequeño estuvo dando vueltas y se puso a jugar con la falda de Yvonne que se movía con el viento. Luego se volvió a meter en el bolsillo de su madre, quedándo sus largas patas traseras colgando fuera! Tras los canguros llegó la hora de conocer a los koalas. Llegamos justo a la hora de comer y estabamos solos en la caseta de los koalas. Estaban cómodamente sentados en unos árboles bajos con sus gorditos traseros encajados entre dos ramos y masticando hojas de eucalypto sin parar, sin importarles en absoluto el hecho de que les rascabamos la espalda y les sacabamos fotos y video. Unas criaturas realmente cómodos! Y muy muy suaves por cierto. Ya que la hoja del eucalypto tiene un valor nutritivo muy bajo hace falta mucha cantidad para cubrir las necesidades diarias del koala. También vimos los Emus, unos grandes avestruses que dimos de comer pero eran bastante intimidantes y no me gustaron nada. Por último vimos los papagayos en una gran jaula que gritaba "hello" a todo el mundo sin parar.