Tips til opholdet i Berlin
Generelt

Inspiration og gode tips er altid velkomne ved besøg i en storby - særligt hvis det er første gang, eller det er længe siden.

Et par generelle links, hvor du finder stort set alt, hvad der er nyttigt, som turist:


berlin online    

berlin.de

berlin tourismus

Tip magazine   


Børn i Berlin
Store eller små børn - Berlin byder på et utal af muligheder for at storbyferien også kan foregå på deres præmisser.

Oversigtskalender over diverse arrangementer for børn -
kalender

Museer specielt for børn:

Machmit Museum

Jugend Museum

Labyrinth Kindermuseum  

Berlin har mange legepladser og grønne områder, og især i  kvarteret Prenzlauer Berg er der masser af muligheder for børn:

Lørdagsmarked på Kollwitz Platz kan fint kombineres med en tur på den skønne legeplads lige ved siden af.

Andre gode legepladser finder I for enden af 
Rykestrasse, ved vandtårnet 'Tykke Hermann', eller på Helmholtzplatz, hvor der også ligger masser af cafeer og sjove butikker.

Ellers er der også en fin lille legeplads på Gethsemanestrasse lige ved siden af Gethsemane Kirche, og en stor legeplads i Volkspark Friedrichshain.

 

Berlin - byen med to zoologiske haver:

Zoologischer Garten
(i vest) har flest forskellige arter i hele verden. Den er anlagt som en smuk park med blomster og springvand og en fin lille børnezoo. Pandabjørnene er en af havens store og nuttede attraktioner. Også orangutangerne og gorillaerne er en stor oplevelse.


Tierpark (i øst) er ud over et væld af dyr også en naturoplevelse af de store. Haven er en dyrepark, heraf navnet, og man har fornemmelsen af, at dyrene går frit omkring, så meget plads har de.


Shopping i Berlin

I Berlin er der masser af shoppingmuligheder for enhvert budget og temperament. Hvad og hvor, hjælper nedenstående links dig til at finde ud af:

 

Shoppingområder - giver et godt overblik over de forskellige steder med angivelse af nærmeste U-bahn.

 

Shopping Centre - er du til de store centre med alle de kendte kædebutikker og til mange butikker på et sted, går du ikke forgæves her.

 

Stormagasiner - du har måske hørt om KaDeWe - hvor du bl.a finder Europas største delikatesseafdeling, som afgjort er et besøg hver for alle feinschmeckere. Men mulighederne er mange - også når det gælder varehuse.

 

Shopping de luxe - er du til det ekstravagante finder du adresserne her.

 

In shopping - hvis du er til det hippe og specielle.

 

Markeder og loppemarkeder - her finder du adresser og tidspunkter på de mange spændende markeder, som Berlin byder på ugen i gennem på de fleste årstider.

 

Boghandlere - Plader, bøger, film, mm. - Fra de helt store til de mindre og mere specielle.

 

Hvis du ikke finder hvad du søgte, er der yderligere hjælp at hente på Shoppingindex


Omkring Olivaer Platz

I gaderne omkring lejligheden og på selve Olivaer Platz finder du hurtigt, hvad du måtte have brug for, hvad enten det gælder frisk bagerbrød, sushi eller pizza take-away, frugt og grønt, eller et supermarked.

Det er således muligt at proviantere lidt, hvis man kommer før kl. 20.00 på hverdage. Enkelte af stederne lukker tidligere om lørdagen. Søndag er der lukket de fleste steder i Berlin.

Restauranter og små spisesteder er der ligeledes et godt udvalg af. Kig i lejlighedens gæstebog for at få et par tips ved ankomst.